Webshop Computersoftware.dk
Nærværende salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse på køb af varer på ComputerSoftware.dk. Du skal være fyldt 18 år for at handle hos ComputerSoftware.dk. Er du under 18 år, skal du have samtykke fra en forælder eller værge.

Priser
Alle angivne priser er inklusive 25% moms og forsendelse, hvor intet andet er nævnt. Alle priser er dagspriser og gældende på bestillingsdagen. Der kan forekomme prisændringer. Et køb faktureres til den pris, der er gældende på bestillingstidspunktet.

Bestilling
ComputerSoftware.dk er åben 24 timer i døgnet. Webshoppen kan dog lukkes ekstraordinært i en kortere periode på grund af vedligeholdelse.

På ComputerSoftware.dk kan du bestille varer direkte. Har forespørgsler om produkter, er du velkommen til at kontakte os. De varer, du ønsker at købe, lægges i ”Indkøbskurven”. Helt frem til selve bestillingstidspunktet har du mulighed for at gå tilbage og rette i indholdet af indkøbskurven, og du kan løbende tjekke indholdet samt prisen for varerne.

Der er ingen forsendelses- eller betalingsgebyrer på ComputerSoftware.dk.

Når du er klar til at bestille, klikker du på ”Indkøbskurv” i øverste højre hjørne på websitet. Her vælger du starter du med at vælger du betalingsform og indtaster dit navn, adresse, e-mail og telefonnr. Du bekræfter dit køb ved at trykke på knappen ”Godkend og betal”. Herefter går din ordre videre til ComputerSoftware.dk og du modtager med det samme en ordrebekræftelse på din bestilling på skærmen og via e-mail.

Sikker betaling
I Danmark er der høje sikkerhedskrav til de virksomheder, der er godkendte til at beskæftige sig med nethandel. Samtlige sider på ComputerSoftware.dk er SSL certificerede. SSL-kryptering står for Secure Socket Layer og er en sikkerhedsprotokol, som sikrer, at alle informationer mellem ComputerSoftware.dk og dig som kunde forbliver fortrolige. SSL certifikatet helt aktiveres automatisk ved ethvert besøg på ComputerSoftware.dk.

Betaling med kreditkort foregår via Nets Easy (Nets A/S) som har det højeste niveau af sikkerhed gennem en PCI-certificeret betalingsløsning, der betyder, at alle oplysninger, der sendes over internettet, er krypteret med et SSL-krypteret sikkerheds-certifikat, hvilket gør det umuligt for uvedkommende at opsnappe informationer om kreditkort. Når du betaler med betalingskort på nettet, er du modsat betaling via bankoverførsel beskyttet af indsigelsesordningen.

Afsendelse af varer
Alle ordrer afsendes inden for max 24 timer efter betaling. For at sikre den hurtigste levering af en bestilt vare, hvor leveringstiden på grund af eksempelvis stor efterspørgsel kan blive forlænget, opgraderer ComputerSoftware.dk automatisk til det tilsvarende lidt bedre, dyrere og i forhold til systemkrav tilsvarende produkt. Det sker uden merbetaling for dig som kunde, eksempelvis kan Microsoft Office Home and Student i den situation blive opgraderet til Microsoft Office Home and Business.

Forsendelse
Alle priser er inkl. forsendelsesudgifter. Levering sker via ESD – Elektronisk Software Distribution – det vil sige digitalt i form af e-mail med link til download af installationsfiler og tilhørende licens- og produktnøgle.

Købsgaranti og Support
En korrekt aktivering af et softwareprodukt forudsætter, at der i forbindelse med gennemførelsen af softwareproducentens aktiveringsprocedure opnås rettighederne til at bruge den version af softwaren, der er blevet installeret og valideret under installationen.

Som standard har du ved køb af software på ComputerSoftware.dk 14 dages fortrydelsesret. Herudover giver vi en yderligere sikkerhed i form af en købsgaranti og tilhørende support. Garantien betyder, at du kan fortryde dit køb og tilbagelevere programmet, hvis du mod forventning indenfor 25 dage efter produktmodtagelse, ikke lykkes med at gennemføre softwareproducentens aktiverings- og valideringsprocedure på korrekt vis på en enhed, der opfylder de relevante systemkrav for softwaren.

Du aktiverer købsgarantien ved senest på 25. dagen efter produktmodtagelse at kontakte os via e-mail eller telefon og meddele, at installationen og/eller produktaktiveringen af den købte software ikke er lykkedes, og herefter at lade ComputerSoftware.dk hjælpe med at få installationen og aktiveringen af programmet bragt i orden via fjernadgang (TeamViewer) til den omfattede computer.

Forud for support via fjernbetjening vil ComputerSoftware.dk sædvanligvis anmode om et screenshot /skærmbillede eller tilsvarende, der kan tydeliggøre hvilken form for support, der er relevant i situationen, og først efterfølgende vil ComputerSoftware.dk – hvis fortsat nødvendigt og efter konkret aftale – få fjernadgang til den aktuelle computer via TeamViewer med henblik på at få installation og aktivering af softwaren bragt i orden.

Hvis det mod forventning ikke lykkes ComputerSoftware.dk at installere og aktivere det købte program på en enhed, der opfylder de relevante systemkrav for softwaren, annulleres købet og betaling returneres, når du som kunde står inde for, at du har slettet den fremsendte produktnøgle. Udover den 14 dages fortrydelsesret og købsgarantien yder ComputerSoftware.dk ikke yderligere fortrydelsesret på købte softwarelicenser.

Fortrydelsesret
Du har som forbruger 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos ComputerSoftware.dk. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare, eller får den sidste vare i digital besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis. Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre.

Inden 14 dage fra modtagelse skal give os besked om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives ved at benytte e-mærkets standardfortrydelsesformular. Du skal gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret, oplyse om hvilket produkt, det drejer sig, og samtidig skal du udfylde en ”Erklæring om ubrugt produktnøgle / licens”, hvori du bekræfter, at du ikke har anvendt / aktiveret / indløst produktnøglen, at du har slettet produktnøglen, og at du ikke har videregivet produktnøglen til tredjemand.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der beskrevet ovenfor, for eksempel hvis en produktnøgle er aktiveret eller indløst betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet ikke kan forvente at få købsbeløbet retur.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 7 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde aftalen. Vi gennemfører så vidt muligt en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget tro og love-erklæring fra dig om at produktnøglen ikke er taget i brug.

Reklamation
Når du handler hos ComputerSoftware.dk, har du 24 måneders reklamationsret, dvs. at købelovens mangels regler kan finde anvendelse på varekøb, og betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

En reklamation skal efter du måtte have opdaget en fejl eller mangel ske indenfor rimelig tid, da du ellers kan miste retten til at påberåbe dig manglen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid blive betragtet som værende rettidig.

Ved reklamation over fejl eller mangler i forbindelse med leveret software er du forpligtet til at dokumentere, hvori fejlen /manglen består. Hvis du har købt en softwarelicens, skal du via kontaktformularen sende dokumentation for fejlen i form af et skærmbillede / screenshot, billede eller tilsvarende, som præciserer manglen på produktet.

Den normale praksis vil være, at ComputerSoftware.dk beder om et screenshot / skærmbillede eller tilsvarende, der kan tydeliggøre, hvori fejlen består og/eller, at Computersoftware.dk om nødvendigt og efter aftale får fjernadgang til den pågældende computer via TeamViewer med henblik på at løse den pågældende fejl/mangel.

ComputerSoftware.dk er ikke forpligtet til at yde kunden reklamation, hvis denne ikke samarbejder eller leverer utilstrækkelige oplysninger om en mangel.

Systemkrav og software
Ethvert softwareprodukt på ComputerSoftware.dk forudsætter en række minimumskrav til den computer, hvorpå det skal installeres. Forud for køb anbefaler vi, at du rådfører dig med os eller som minimum selv undersøger om din computer lever op til kravene for de enkelte produkter. Softwareproducenternes minimumskrav findes under beskrivelsen af de enkelte produkter på computersoftware.dk.

Opbevaring af licens- og produktnøgler
ComputerSoftware.dk anbefaler dig som kunde at gemme købte produktnøgler et sikkert sted, f.eks. på en Microsoft konto, hvor den nemt kan genfindes, da ComputerSoftware.dk af administrative årsager ikke kan påtage sig ansvaret for at gemme alle solgte produktnøgler for tid og evighed.

Ansvarsfraskrivelse og garanti
På ComputerSoftware.dk kan det fra tid til anden være muligt at få relevant information på andre websites via links. De pågældende websites er uden for ComputerSoftware.dk’s kontrol, og vi vil derfor ikke kunne drages til ansvar for indholdet på disse sider. Oplysninger om de købte produkter fra sådanne hjemmesider, bortset fra specifikt nævnte produktbeskrivelser og generelle licens- og garantiregler på softwareproducenternes hjemmesider, indgår ikke i beskrivelsen af de bestilte varer i aftalen mellem køber og ComputerSoftware.dk.

ComputerSoftware.dk er ikke erstatningsansvarlig for direkte eller indirekte tab som følge af, at de bestilte varer måtte komme for sent frem til køber, eller som følge af, at de bestilte varer måtte lide af mangler, når forsinkelsen eller manglerne skyldes købers handling, undladelse eller forhold, som ligger uden for ComputerSoftware.dk’s kontrol, f.eks. krig, oprør, uroligheder, brand, indgreb fra staten, beslaglæggelse, valutarestriktioner, arbejdskonflikter af enhver art, herunder strejke og lockout, eller lignende.

Ud købsgarantien (CS Købsgaranti & Support) afgiver ComputerSoftware.dk ikke selvstændig garanti for softwareprodukter. Det betyder, at køber efterfølgende er omfattet af de garantier, som producenten af softwareprodukterne generelt måtte have udstedt og specifikt måtte udstede over for køber i forbindelse med registrering, produktaktivering og -validering af produktet. Køber er tillige omfattet af de til enhver tid gældende af softwareproducenterne udstedte licensregler.

Forbehold for ændringer
ComputerSoftware.dk forbeholder sig ret til at ændre og opdatere nærværende handelsbetingelser. Er du tilbagevendende kunde er det derfor vigtigt, at du holder dig informeret om eventuelle ændringer siden dit sidste køb.

Leveringstider
Med mindre andet er angivet for den enkelte vare er forventet leveringstid indenfor max 24 timer. Varer afsendes normalt samme dag betaling indgår eller i ekstraordinære tilfælde senest dagen efter.

Klage
Hvis du ønsker at klage over dit køb, skal du rette henvendelse til Computersoftware.dk (cvr. nr. [dk]25169697), Byåsen 20, DK-3250 Gilleleje via kontaktformularen i webshoppen. Hvis det det mod forventning ikke lykkes os at finde en løsning, kan du – såfremt betingelserne herfor er opfyldt – indgive en klage til:

Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
www.forbrug.dk

Lovvalg og værneting
Køb af varer på ComputerSoftware.dk er undergivet dansk ret. Enhver retlig tvist afgøres af de ordinære danske domstole.