En korrekt aktivering af et softwareprodukt forudsætter, at der i forbindelse med gennemførelsen af softwareproducentens aktiveringsprocedure opnås rettighederne til at bruge den version af softwaren, der er blevet installeret og valideret under installationen.

Som standard har du ved køb af software på ComputerSoftware.dk 14 dages fortrydelsesret. Herudover giver vi en yderligere sikkerhed i form af en købsgaranti og tilhørende support. Garantien betyder, at du kan fortryde dit køb og tilbagelevere programmet, hvis du mod forventning indenfor 25 dage efter produktmodtagelse, ikke lykkes med at gennemføre softwareproducentens aktiverings- og valideringsprocedure på korrekt vis på en enhed, der opfylder de relevante systemkrav for softwaren.

Du aktiverer købsgarantien ved senest på 25. dagen efter produktmodtagelse at kontakte os via e-mail eller telefon og meddele, at installationen og/eller produktaktiveringen af den købte software ikke er lykkedes, og herefter at lade ComputerSoftware.dk hjælpe med at få installationen og aktiveringen af programmet bragt i orden via fjernadgang (TeamViewer) til den omfattede computer.

Forud for support via fjernbetjening vil ComputerSoftware.dk sædvanligvis anmode om et screenshot /skærmbillede eller tilsvarende, der kan tydeliggøre hvilken form for support, der er relevant i situationen, og først efterfølgende vil ComputerSoftware.dk – hvis fortsat nødvendigt og efter konkret aftale – få fjernadgang til den aktuelle computer via TeamViewer med henblik på at få installation og aktivering af softwaren bragt i orden.

Hvis det mod forventning ikke lykkes ComputerSoftware.dk at installere og aktivere det købte program på en enhed, der opfylder de relevante systemkrav for softwaren, annulleres købet og betaling returneres, når du som kunde står inde for, at du har slettet den fremsendte produktnøgle. Udover den 14 dages fortrydelsesret og købsgarantien yder ComputerSoftware.dk ikke yderligere fortrydelsesret på købte softwarelicenser.